Køn, etnicitet og cash

Fordelt på statsstøttede teatre og deres kunstneriske ledere i Danmark 2016-17

Marts 2019
Skrevet af Dorte Madsen

Udgivet i Det Postomdelte Fagblad #86 [Læs her]

I forlængelse af KulturAnalys Nordens seminar: Jämstalld Kultur og Vem får vara med? (2018), har Statistik & Beretning v/Dorte Madsen og Marie-Lydie Melono Nokouda undersøgt fordelingen af støtte til danske teatre, her med særlig fokus på teatre med fast scene og teatrenes kunstneriske chefer, – deres køn og etniske diversitet.

I 2016-17 uddelte Kulturministeriet i alt ca. 1.2 mia. kr. til de faste scener. 75% – 98% af tilskuddet gik til scener, hvor teatres kunstneriske profil fastlægges af en mand (Statistik & Beretning 2018, se faktaboks). Alt efter teatrenes størrelse er manden kunstnerisk chef for én eller flere scener. Han afgør hvilke historier der fortælles fra scenen, hvem der fortæller dem og hvornår, de bliver fortalt.

Han formidler således løbende sin forestilling om verden, ­­også når det kommer til kønnets position og etnisk diversitet, – kort fortalt så både normerer og cementerer han scenekunstfeltets nationalglobale fortælling om lige netop køn og etnicitet. Vores undersøgelse har vist, at anden etnisk diversitet ikke manifesterer sig på positionen kunstnerisk chef, læs: manden er hvid. Undtagelsesvis manifesterer hvide kvinder sig på positionen kunstnerisk chef, dog overvejende på faste scener med begrænset tilskud indenfor de forskellige teaterfællesskaber: Det Kgl. Teater, Landsdelsscenerne, Nationale Turnéteatre, Det Københavnske Teaterarbejde, Små Storby teatre og Egnsteatre. 

Hvordan kan man i en sådan skævvreden kontekst tale om ligestilling af køn og etnisk diversitet i dansk scenekunst? Det har længe været danske ministres praksis at italesætte Danmark, som et helt særligt ligestillet land. Dette gælder også skiftende kulturministre. Uden tøven udtaler de igen og igen, at det er der skam … altså ligestilling, selvfølgelig er der det, slut! Basta! Vi er danske, ikke? Og i Danmark har vi ligestilling, sådan er det bare…

Også på KulturAnalys Nordens ligestillingsseminar i Stockholm 2018, forsøgte man at positionere den danske scenekunst som frontløber i ligestillingsdebatten omkring nordisk scenekunst. Beretningen om den ’ligestillede’ og mangfoldige’ danske scene blev i seminarets rapport Jämstalld Kultur reproduceret og videreformidlet i en sand vrimmel af tal og udsagn, der bl.a. oplyser, at Danmark, modsat de andre nordiske lande, har flere kvinder end mænd ansat indenfor scenekunst.

KulturAnalys Norden havde til lejligheden indkøbt data af Danmarks Statistik, – data som baseres på optællinger ud fra et frivillighedsprincip. Teatre i Danmark har nemlig, modsat andre nordiske lande, ikke pligt til at indberette i køn og etnisk diversitet. Danmarks Statistik opererer således kontinuerligt med en faktuel usikkerhed, hvilket rapporten ikke ekspliciterer. Nogen fælles praksis for, hvordan de i rapporten nævnte danske scenekunstinstitutioner optæller i køn og etnisk diversitet – når de altså optæller – er heller ikke tydeliggjort.

Ved vores henvendelse til KulturAnalys Norden oplyses der, at de ikke har Danmarks Statistiks tilladelse til at videregive data. Ved efterfølgende henvendelse til Danmarks Statistik oplyses der videre, at man på deres hjemmeside selv kan finde frem til de oplysninger, som de har solgt til KulturAnalys Norden. Uden en gennemskuelig optællingsmodel og reel viden om hvilke teatre, der har eller ikke har indberettet i dels ansatte scenekunstnere og dels de ansattes køn og etnisk diversitet på kunstnerisk funktionsniveau, opleves hjemmesiden som en strukturelt forvirrende labyrint. Danmarks Statistiks praksis lægger således i højere grad op til at styrke den stereotype beretning om det ’ligestillede Danmark’ og ikke til faktuel viden om relationerne mellem køn, etnisk diversitet og cash på scenekunstområdet.

I forlængelse af denne systematiske forvirring har Statistik & Beretning valgt at foretage egne optællinger. Vores data rejser fire centrale spørgsmål i forhold til de to nordiske rapporter:

  1. Hvordan kan det være, at der i en rapport med titlen Vem får vara med? ikke informeres om det danske scenekunstfelts manifestationer af etnisk diversitet?
  2. Lægges køn og etnisk diversitet af teatrenes scenekunstnere sammen med teatrenes ikke-kunstneriske personale og konstrueres ’ligestillingen’ således af forskelligartede forhold på dels scene og dels bagscene/administration
  3. Hvorvidt tages der højde for at kvindelige kunstneriske chefer overvejende arbejder på teatre for børn, og kan dette legitimere skævvridningen af teatre for voksne?
  4. Har man ved hjælp af rapporten Jämstalld Kultur iført dansk scenekunst en slags ligestillingens ’redningsvest’ i form af data fra enkeltprojektstøttede scenekunstnere, – altså dem uden scene, som modtager statsstøtte fra Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS)?

PUS’s tildelinger peger på, at udvalget i 2013 tog sin tilskudsdeling op til revision efter undersøgelsen: Scenekunstudvalget devaluerer ligestillingsloven (Dorte Madsen, 2012).

PUS manifesterer sig således i 2017 med en historisk langt mere lige procentfordeling mellem kønnene end tidligere. Dette år tildeles mænd nemlig ca. 53,5% og kvinder ca. 46,5% af tilskuddene. Dertil kommer, at man blandt PUS’s modtagere, modsat Danmarks faste scener, kontinuerligt kan finde op til flere kunstneriske chefer med anden etnisk diversitet, – også kvinder.

PUS-puljen på ca. 41mill. kr. udgør i kroner og ører omkring 3% af den samlede støtte til dansk scenekunst. PUS ’s tildeling til puljen: scenekunst for børn, unge og gamle, fordeles ikke desto mindre mellem ca. 123 kunstneriske chefer. Til sammenligning fordeles de resterende. 97% af den samlede danske scenekunststøtte mellem ca. 79 kunstneriske teaterchefer med fast scene. Det er derfor muligt, at PUS opererer som ’redningsvest’ for den nordiske rapports danske topplacering i ’ligestilling’.

Det skal i dette sammenhæng fremhæves, at den store mangel på åbne scener i Danmark, i praksis har tvunget de af PUS-støttede kunstneriske chefer til at søge ind på faste scener med deres enkeltprojekter. Kunstneriske chefer med fast scene afgør altså ikke blot hvilke forestillinger, de selv vælger at fortælle fra scenen, de afgør også i mange tilfælde hvilke enkeltproducerede forestillinger fra PUS, der kan afvikles indenfor det enkelte projekts kunstneriske målsætning.

De danske paneldeltageres ligestillingsdiskurs i den nordiske ligestillingsdebat i Stockholm, formåede, ligesom den mangelfulde data, heller ikke at ’redde’ forestillingen om den særlige danske ’ligestilling’. Igen og igen måtte de danske paneldeltagere gribe til udførelsen af det, som svenskerne med et glimt i øjet kalder en ’puddel’: Man løfter opgivende armene, lader kroppen falde tilbage i sædet og! Her hørtes det danske suk: ”Nej, nej, nej! Prøv nu at forstå! Det handler jo ikke om køn og etnicitet, det handler om KVALITET…”

Rækken af vores observationer af danske ’pudler’ ændrer dog næppe på, at postmodernismen og postkolonialismen i dag har rokket godt og grundigt ved forståelsen af begrebet kvalitet, – ikke mindst når det kommer til ligestilling og racisme. I postmodernismens kølvand indbefatter kvalitetsbegrebet i høj grad ligestilling og diversitet, – og som kulturminister Mette Bock selv italesætter det: ”Pluralisme… det er kvalitet.”

Ud fra Statistik & Beretnings dataundersøgelse er det store spørgsmål dog ikke, hvordan kulturministre og ligestillingsministre italesætter begrebet kvalitet. Det langt mere presserende spørgsmål er: Hvordan gør de kvalitet? Hvorfor kortlægger de fx ikke de statslige tilskud ud fra den danske Ligestillingslov og EU’s retningslinjer ” Equal Treatment of Men and Women in the performance Art”? Som den overordnede myndighed er det kulturministerens privilegium og pligt (Ligestillingsloven §4) at implementere ligestilling, også på på scenekunstfeltet, således at den brede talentmasse kommer i spil.

Dyk ned i statistikkerne her:
Statsstøttede Scener 2016-2017
Projektstøtteudvalget for scenekunst (PUS)  2016-2017

Kontakt os

Send os en e-mail her, hvis I har nogle spørgsmål, så vender vi tilbage til jer snarest muligt.

Not readable? Change text. captcha txt